Se anbefalinger

Udtalelser fra tilfredse forældre

Se også indlæg på lydbehadling.dk på facebooke.

Da vi startede 14.juni 2018, var vi en smule skeptiske over det her nye halløj med lyde og stemmegafler. Vi havde snakket meget med Sandra om at det var vigtigt hun var positiv og havde lyst til at give det en chance. Og i de to første timer hvor Sandra blev testet var hun glad og virkede tilfreds og villig – dog var hun da vi kørte fra Greve lidt bekymret for den det lyd hun skulle høre hver morgen, men Sandra har trofast HVER morgen lyttet og slappet af!
Inden Sandra skulle lytte til lyd nummer 3 havde vi snakket med Helle om at netop den lyd påvirkede psyken nærmest i teenage-agtig retning og det må man sige den gjorde på Sandra – hun var SÅ skrækkelig at være sammen med og hun var tit vred på sin mor og vi kunne diskutere alting, Sandra var dog meget bevidst om det og spurgte flere gange, mor hvorfor reagerer jeg som jeg gør, er det pga lydene og så havde vi en god snak om det at udvikle sig.

Sandra blev i starten af femte klasse (september 2018) indstillet til LST kursus som hun selvfølgelig deltog i, dog er det meget lidt hun bruger sin computer som hjælp, fordi hun kan nemlig selv, takket være lydene. Og hun VIL selv. For 1 år siden fandt vi aldrig Sandra med en bog imellem hænderne, nu kan hun slet ikke få nok af at læse bøger og hun vælger e-bøger fra. Det havde vi på ingen måde regnet med eller forventet. Sandra har det sidste år gået til ekstra dansk, og hendes læsevejleder måtte sige højt at Sandra var dygtigere end dem hun plejer at arbejde med, vi tillægger det 100% lydenes indvirkning. Det er læsevejlederen dog ikke enig med os i.

Vi vil forsøge at bringe budskabet om lydbehandling videre i vores omgangskreds og på Sandras skole.

Hver endte gang vi har skullet afsted til Helle har det været en glad pige vi har taget med og hun har snakket med Helle – generelt så snakker Sandra meget mere end hun nogensinde har gjort. Vi er ret overviste om at det skyldes lydene og vi er så glade for at vi fandt Helle og at hun har hjulpet Sandra – vi er godt klar over at Sandra har hjulpet sig selv ved at være samarbejdsvillig og haft lyst til behandlingen. Hun har snakket meget med sine venner omkring lydbehandling og hun har faktisk peget på nogen af sine venner som hun synes skulle prøve lydbehandling. Sandra har helt sikkert selv kunnet mærke hvad lydene har gjort ved hende og hun siger selv jævnligt, det havde jeg ikke gjort hvis ikke jeg gik til lydbehandling, så det har haft så enorm stor indvirkning på Sandra og haft betydet meget for hende og hun var mega stolt da forløbet var slut. Men det er også underligt ikke at skulle tage lyde mere. Er sikker på vi vil bruge lyd nummer 1 i forbindelse med f.eks. Lejrskole til maj, da Sandra stadig synes det kan være svært at være væk hjemmefra i en længere periode.

Vi kan varmt anbefale lydbehandling og Helle i Greve.

Smil fra Kenneth og Rikke, forældre til Sandra

——————

David har fået meget mere ”gå-på-mod”

Grunden til at vi i sin tid kontaktede Helle Holfort var, at vores søn David, der har ordblindhed, havde læse- og skrivevanskeligheder. Han havde svært ved at koncentrere sig og havde svært ved at modtage flere beskeder på en gang. Socialt trivedes David vældig godt i skolen, men han oplevede, at det blev sværere og sværere at følge med i undervisningen, hvilket påvirkede ham.

Vi hørte om lydterapi fra en bekendt, hvis datter havde gået hos Helle. Det lød lidt som ”hokus-pokus”, så det var med en vis skepsis at vi startede. Men det hele gav meget mening, da vi fik en forklaring og så, hvordan det foregik, at det var David selv, der fortalte, hvor han opfangede de forskellige lyde, som Helle lavede med sine stemmegafler. Vi var enige om, at vi ville bakke David 100 % op i forløbet med den daglige lydtræning. David har dog været utroligt motiveret, så det har overhovedet ikke været nødvendigt at minde ham om det. Ikke en eneste gang har han sprunget lydtræningen over gennem det 9 måneders lange forløb.

Vi oplevede ret hurtigt i forløbet, at der skete fremskridt med David. Her hvor behandlingen er færdig, er han blevet klart bedre til at læse, kan bedre koncentrere sige og har i det hele taget fået meget mere ”gå-på-mod”. Vi har nu en dreng, der går glad i skole og kommer glad hjem.

En stor tak til Helle. Heidi okt 2016

 


Moderens beretning om, hvordan Hans har fået mere selvtillid og er begyndt at deltage mundtligt i timerne:


11 årig søn blev glad igen!

Da vi startede lydbehandling hos Helle er Hans en 11 årig dreng med store problemer i skolen. Han har svært ved at koncentrerer sig, gider ikke lave lektier, synes alt er for svært (dansk, matematik og engelsk) og er fagligt ikke på aldersniveau. Han føler sig dum, er meget ked af det og har fået lavt selvværd.

Hans´ ergoterapeut gør os opmærksom på lydbehandling. Jeg tjekker Helles hjemmeside og synes det lyder som noget der skal prøves. Vi får en tid til forundersøgelse i nov. 2011, og der finder vi ud af at Hans´ hørelse er nedsat og at han er blokeret ift. at høre lydens svingninger.

Helle er heldigvis optimistisk og mener at lydbehandling vil kunne hjælpe Hans. Så vi får en lyd-CD med hjem og anvisninger på hvordan behandlingen skal foregå. For at rette op på kroppen anbefaler Helle at Hans skal have behandling med Kranio – Sekral- Terapi, da testen vise at der er fysiske blokeringer der har brug for at blive rettet op.

Og så er behandlingen i gang. 5 min med lyd hver dag, på en lydstyrke der er lige til at holde ud for Hans, efterfulgt af 5. min afslapning hver morgen. Efterhånden får vi skruet op for lydstyrken, så Hans høre lyden på næsten fuld styrke. Og kontrolbesøgene hos Helle viser også fremskridt på både hørelsen og på hjernens evne til at høre lyden.

Det bedste er dog klart de fremskridt Hans gør i skolen. Hans er blevet en glad dreng, der er blevet glad for at lave lektier, for nu synes han ikke det er svært mere. Han kan koncentrerer sig om det der skal gøres, for nu kan han høre hvad lærerne siger. Han tror mere på sig selv og er begyndt at deltage mundtligt i timerne.

Lydbehandling har været en utrolig positiv oplevelse for os. At kunne følge med i hvordan Hans fra gang til gang forandrer sig og hvilken effekt det har på hans skolegang, har været det hele værd.

Vi har været meget glade for forløbet og vil klart anbefale andre der oplever lignende problemer at prøve det. Hørelsen ligger nu meget fint omkring 0 decibel.

Mange hilsner fra Hans og mor

———————

Kvindelig CBS studerende beretning om bedre forståelse af undervisningen:


Jeg har oplevet en positiv forandring siden jeg startede med lydbehandling. Min akademiske skrivning er blevet forbedret, da jeg nu forstår ord og elementer, som jeg ikke tidligere har kunnet høre. Lydbehandlingen har været et unikt værktøj for mig til at udvikle og forbedre mit skriftlige niveau – noget som jeg i den grad anbefaler til andre uanset alder.


Læs moderens beretning om, hvordan en ordblind dreng er rykket såvel fagligt som kognitiv:

Jeg vil gerne slå et slag for lydbehandlingen. – Den virker som lovet.

Min søn Mattis er blevet testet ordblind og har ikke haft ret meget lyst til læsning og skrivning. Han har det også svært i sprogfagene.
Han har også haft svært ved at koncentrere sig og har haft en uro i kroppen, når det gælder det faglige omkring dansk.
Sprogligt har han også været lidt hæmmet.
Han var ørebarn som lille og har fået lagt dræn flere gange.
Trods meget ekstra arbejde, har han ikke rykket så meget.
Men så har han andre talenter, f.eks. tegner han suverænt godt og er visuelt meget stærk. Der har han aldrig haft svært ved at koncentrere sig.

Fik anbefalet lydbehandling

Vi fik anbefalet lydbehandling af et familiemedlem, hvor det virkelig havde gjort en forskel for hendes børn – både fagligt og socialt og hvor dårlige fastgroede vaner blev brudt til stor undren. Der skete bare en kognitiv forandring.

Der er bestemt også sket en kognitiv forandring for min søn.
Han er blevet meget bedre til at koncentrere sig, har fået mere lyst til skolearbejdet og generelt mere selvtillid.
Og han er mere nysgerrig på andre mennesker og har nemmere ved nye ting.

Det har ikke været svært at passe lyden ind i hverdagen. Han har ligget på en madras med høretelefoner på, lige efter han var stået ud af sengen.

Er rykket fagligt

Han har også rykket meget mere fagligt med dansk på de 9 måneder, end han tidligere har gjort.
Det sjove er, at jeg som mor mærkede tydeligt forskel på, hvordan stemmegaflen kunne mærkes.

Ved første besøg kunne det kun mærkes i det ene øre og ellers kun meget svagt i det modsatte øre.
Her den sidste og afsluttende gang kunne den snurren, som stemmegaflen afgiver,  mærkes lige tydeligt i begge ører.
Der er altså ikke kun sket noget kognitivt, men også fysisk.

Derudover er Helle en rigtig sød og erfaren kvinde, der har sat sig ordentligt ind i de problemstillinger, man har som ordblind. Hun kan langt bedre, end dansklæreren på skolen, forklare hvad han har svært ved og hvilke øvelser der virker.

Man føler sig i gode hænder. Vi kan derfor varmt anbefale Helle som lydbehandler!