Derfor virker lydterapi

Lydbehandling træner hørecenteret i hjernen.

Formålet er at træne hørecenteret i hjernen og ørets hørelse, hermed bliver det lettere at høre og modtage indlæring. Alt hvad vi hører består af svingninger, som hjernen modtager fra øret via hørenerven og herefter bearbejder i hjernens hørecenter.

Hvis hjernens hørecenter ikke modtager informationerne fra det indre øre optimalt, er hjernen konstant på overarbejde og får svært ved at modtage og lagre det lærte optimalt, dette medfører at det er svært at huske det lærte. 

Hørecenteret kan trænes med lydbehandling.

Mange oplever at det er svært at høre ordets lyd, vi kalder det orddøv eller lyddøv, det er ikke nødvendigvis det samme som ordblind. Det opleves ofte, at man er testet ordblind eller på grænsen til ordblind, men faktisk er orddøv – altså ikke i stand til at høre ordlyden.

Det er muligt at træne både hørelsen og hørecenteret i hjernen.

I behandlingsforløbet opleves en betydelig fremgang i læse- og stavefærdigheder samt i matematik. Man kommer til at husker det læste bedre, kan bedre modtage kollektive beskeder, og selvværd og koncentrationsevnen øges markant.

Blokeringer til hjernens hørecenter forsvinder, og hørelsen bliver både stærkere og mere ens på højre og venstre øre = synkron hørelse.

lydbehandling kan være det skub, der giver mulighed for en ny udvikling.

Det gælder om at gøre hørelsen stærk, aktiv, hurtig og præcis, så det hørte registreres korrekt i hjernen. Ligesom man kan træne en muskel ved at øge belastningen, så kan man også træne øret og evnen til at høre.

Man kan træne eller genoptræne hørelsen ved at lytte til specielle lyde 5 min. hver dag. Det sker fordi lydene udfordrer og træner hørelsen.

Det kan forklares via et billede af et hav med bølger. Der er en bestemt rytme, og man kan regne ud og fornemme, hvornår den næste bølge kommer. Forestil dig så, at der bliver kaos, således at bølgerne kommer fra alle verdenshjørner med tilfældige intervaller, vil det give uorden og uro i havet, men bølger der slår imod hinanden.

Det er det samme store indtryk, man får ved træning med lyd. Lyden der skal høres er blandet således, at man ikke ved eller kan regne ud, hvad der kommer. Det betyder at ørerne hele tiden skal reagere, og derved trænes hørelsen. Efterhånden som lydstyrken kan øges, bliver hørelsen også mere robust.

Erfaringen viser tydeligt at hørelsen kan trænes, således at man kommer til at høre bedre og mere ens på højer og venstre øre. Hørelsen kommer dermed i balance og i god kontakt med hørecenteret. Det giver bonus når det lærte skal lagres i hjernen.

Høreprøven og formål med at lave den:

Formålet med høreprøven er at finde ud af, om der er en forskel i hørelsen på højre og venstre øre. Herudover er det naturligvis også interessant at undersøge hvor godt/dårligt der høres. Til dette bruger vi et audiometer, som er et specielt måleudstyr, der kan måle hørelsen.

Høreprøven undersøger de forskellige frekvenser (Hz/toner) på forskellige lydniveauer (dB/decibel). Resultatet vises i et skema for at se, om der er balance højre og venstre øre imellem. Det vil sige, om man kan høre det samme i begge ører.

Hvis der er en forskel på hørelsen højre og venstre øre imellem, betyder det, at det ene øre hører bedre end det andet. Det øre der hører bedst, vil høre lyden et split sekund før det andet. Det må betyde en form for ekko dannelse eller uklar opfattelse af det sagte. Man kan derfor have problemer med at målrette hørelsen.

Man har forstærket tendens til at opfatte alle lyde, som man bliver forstyret af og kommer derfor til at virke ukoncentreret. Eleven kan opleve at være hægtet af og miste vigtig information. Disse elever har meget brug for ro i indlærings-situationer og ved lektielæsning.

Doven – langsom hørelse.

Man kan også tale om en langsom eller “doven” hørelse, hvor eleven ofte siger ”hvad” blot for at få ro til at gentage sætningen inde i sig selv. Ved en høreprøve vil man ofte skulle vente lidt på svar fra testpersonen. Mange af disse mennesker har brug for at tænke sætningen før den udtales.

Andre igen kan være meget følsomme overfor lyd. Her kan visse lyde gøre ondt eller være ubehagelige, disse mennesker opleves at være meget anspændte.

I sagens natur kræver det utrolig stor koncentration fra disse børn eller unge, at følge med i en skoleklasse med mange elever. Nogle vil prøve at følge med, så godt de kan, og være meget trætte efter skoletid. Andre sidder og “dagdrømmer”, mens andre igen giver op og bliver tit betragtet som urolige og meget forstyrende for sig selv og omgivelserne.

Hørelsen bliver sjældent eller aldrig givet som forklaring på eventuelle indlæringsproblemer – herved overser man problemerne med høreforskellen.

Se her hvordan hørelsen fungerer

 

Med stemmegaflerne kan vi finde ud af hvordan hjernen hører!

Jeg bruger stemmegafler for at finde ud af, hvordan lyden flytter sig når stemmegaflerne sættes på kroppen og kraniet. På den måde finder vi ud af hvordan lydens svingning opfattes af hørecenteret i hjernen.

Sådan bruges stemmegaflerne

I lydklinikken bruger jeg 3 forskellige stemmegafler, som bliver anbragt bestemte steder på kroppen. Eleven skal forklare, hvordan svingningerne fra stemmegaflerne høres og mærkes. Elevens udsagn bliver tegnet på et skema, som hermed tydeligt viser hvordan den enkelte oplever lydens svingninger, og som klart viser, om der er behov for lydbehandling.

Ved de efterfølgende ”test” hver 2. mdr. kan vi se, at blokeringerne fra øre til hørecenteret i hjernen forsvinder og stemmegaflernes lyd bliver opfattet helt anderledes.

Igennem behandlingsforløbet opleves fremskridt løbende – fx indlæringen, læsning, stavning og ikke mindst selvværd.

Mere om hørelsen – fagudtryk

Ved en høreprøve bruger man især to udtryk; deciBel (dB) og Hertz.

Det menneskelige øre kan opfatte lyde fra ca. 20 svingninger pr. sekund (20 Hz) til ca. 20.000 svingninger pr. sekund (20.000 Hz).

DeciBel (eller dB)-skalaen bruges over hele verden til at måle lydniveauet eller styrken eller kraften. Skalaen bruges til at bestemme, hvor høj lydtrykkets intensitet er i alle de frekvenser, det menneskelige øre kan opfatte. Samtidig kompenserer skalaen for, at vi ikke kan høre alle frekvenser lige højt. Normalt kan vi bedst høre mellemtoneniveauet – det er i det niveau, de fleste taler i Danmark.

Hertz er måleenheden for frekvenser og fortæller, hvor mange gange en lydbølge svinger i sekundet. Jo færre svingninger pr. sekund, jo dybere er den tone, man kan høre. Jo flere svingninger pr. sekund, jo lysere tone.